Første katastrofe skal indtræde i slutningen af første akt og fungere som døråbning til historiens hovedkonklikt. Anden katastrofe er værre end den første og ligger midt i anden akt for at undgå en død midte. Sidste katastrofe skal indtræffe til sidst i anden akt og lægge op til klimaks i tredje akt. Denne katastrofe skal trumfe de to første.

For at give en ide om katastrofer og akter så tag et kig på dette eksempel på Star Wars A New Hope:

1. akt.
Vi møder droiderne og Luke og får introduceret problemet
Vi møder Obi-Wan
Lukes forældre dør – første katastrofe

2. akt
Luke møder Han Solo og forlader sit hjem
Alderaan bliver ødelagt
Luke fanget på Dødsstjernen
Obi-Wan dør – anden katastrofe
Luke undslipper fra Dødsstjernen
Han Solo forlader oprørerne
Dødsstjernen på vej mod oprørernes skjulested – tredje katastrofe

3. akt
Oprørerne anggriber Dødsstjernen
Han Solo vender tilbage
Luke eksploderer Dødsstjernen

A New Hope indeholder mange flere katastrofer end bare de tre store. Men de tre katastrofer skal betyde noget for vores hovedperson. At Aldreraan bliver ødelagt er ikke en katastrofe, for vi kender ikke nogen på planeten.

Mange film og romaner følger denne struktur og lige nu støtter jeg mig til den fordi jeg har problemer med rækkefølgen af begivenheder i min roman. Det har allerede hjulpet mig til at flytte rundt på scener og i sidste ende skabe en bedre historie … håber jeg da.

Tak fordi du læste med. Dette indlæg blev skrevet over en periode på tre timer mens jeg passede to børn.

Desuden indeholder ordnet.dk andre søde features, som korpusDK hvor du kan søge på specifikke udtryk i det danske sprog. Desuden er der også ODS (Ordbog over det danske sprog) som dækker udtryk i sproget fra 1700 til cirka 1950.

En forfatterspire med hundrede udfærdige romaner og noveller bag sig er faldet for den narkotika som et nyt projekt er. En ny start. En fornemmelse af at denne gang er det bedre end sidst. Denne roman bliver helt bestemt færdig.

Der går et par dage, måske en uge, før ideen til et nyt projekt banker på døren og spørger efter opmærksomhed. Ideer skal behandles høfligt, men håndfast. Tag imod ideen og skriv den ned, men bed den vente, for du er lige nu optaget af noget andet.

Jeg har efterhånden opdaget at lysten til at starte et nyt projekt ikke er ødelæggende for skrivearbejdet. Faktisk er det en drivkraft. Hvis jeg dvæler for længe ved samme projekt når jeg aldrig til alle de andre spændende ideer fra notesbogen.

Nogen har engang sagt at din succes måles på din evne til at færdiggøre projekter. Jeg tror på det.

Det har jeg faktisk svar på. Jeg får dem fra musik mens jeg cykler.

Jeg hører altid musik på vej til og fra arbejde, og det er næsten altid filmmusik, for det er mest billedskabende for mig. På cyklen laver jeg billeder i hovedet som passer til musikken, kald det at dagdrømme hvis du vil. Sommetider lader jeg tankerne løbe frit, og får på den måde nye ideer til nye historier eller personer.

For det meste sætter jeg nu et dogme for dagdrømmen hvor jeg f.eks. lader drømmen handle om specifikke personer fra en historie jeg arbejder på. Er der en truende stemning i musikken, så forestiller jeg mig billeder, der passer til stemningen, og så lader jeg tingene udvikle sig som de vil. Jeg placerer f.eks. min hovedperson et truende sted og fantaserer frit til musikken uden regler. På den måde leger jeg med nye situationer hver dag. Hvis jeg synes om den nyopfundne situation, så begynder jeg at arbejde på hvordan den kan blive en del af den eksisterende historie. Jeg nyder det i den grad, og sommetider kan det tage dagevis på cyklen med det samme stykke musik på repeat hvor jeg udarbejder detaljerne.

Der er en uhyre stor tilfredsstillelse ved at gennemkøre en færdigkomponeret situatuation med mine egne personer og historier, der passer til et stykke musik. Til sidst bliver ideen skrevet ind i et ide-dokument eller en eksisterende synopsis, klar til den dag der er brug for den.

Så har du en roman på 80.000 ord, så skær de svageste 8.000 ord væk og du har andet udkast.

The process of writing a good script is the process of creating characters that have complete lives, that have complete pasts and that everything that they do within the confines of the two hour piece is determined by everything that went before that. It’s the art of setting up those characters as quickly but as completely as possible.

Det er fristende for forfatteren at se sin hovedperson som værende hovedpersonen. Men i virkeligheden er alle personerne hovedpersonen.

Alle er helten i deres egen historie.

Hvis du har opfundet skurken til netop at være skurken, så vil dine kritikere sandsynligvis sige til dig at der er noget galt. Skurken er ikke troværdig, eller handler irrationelt.

Løsningen er at spørge din skurk om hans/hendes motiv. Interview dine personer, og de vil afsløre deres motiver. Måske ender du ligefrem med at sympatisere med din skurk og forstå hans/hendes handlegrundlag. Det vil give en dybde og troværdighed til dine historier som er misundelsesværdig.

Man kan godt sige at Ken Follett er en af de store succesfulde forfattere, og som forfatterspire er det klogt at lytte hvis han har noget at sige.

Og det har han.

Ken Follett har valgt at dele ud af sine skriveerfaringer på sin webside. Han kalder det Ken Follets Masterclass.
Skrivekurset er delt op i seks korte artikler som hurtigt er læst.

Introduktion
Udvikl ideen
Research
Udkast
Første udkast gennemskrivning
Skriv romanen færdig
Find et forlag

God læselyst. Og husk – julen er ingen undskyldning for at sætte skriveriet på pause.

Glædelig jul.