Jeg kan i dag tilbyde en banebrydende teori om hukommelse!

Ifølge relativitetsteorien går tiden langsommere jo længere væk du er fra et tyngdepunkt. Altså jo længere væk din hjerne er fra Jorden jo langsommere går tiden for dig. Fra lavere menneskers synspunkt må det altså virke som om høje mennesker husker ting i længere tid.

Da jeg var en ung lømmel på omkring 16 år havde mine venner og jeg en svaghed for at komme med sorte udsagn. Jo mere sort jo bedre. Jeg kom til at spekulere på det, af uforklarlige årsager, mens jeg tog bad i dag. Min ven Rasmus og jeg lavede således et nummer (sang/spoken word) med titlen “Undskyld, vil De korsfæste min ål?” Jeg synes jeg ville poste teksten her så jeg aldrig glemmer den. Den slags tekster kan være svære at huske på grund af deres, hvad skal jeg sige… åhja, totale og komplette mangel på kontinuitet:

Undskyld, vil De korfæste min ål?

Havana er ikke en dybfryser!
Tyktarmscabaret! Jaaa!

Alle videnskabsmænd er enig om:
Ål er ikke mennesker.
I Kina ål er gode dyr,
de ligger godt i maven

Hold kæft hvor ser hun godt ud!
Det kan godt være hun er lidt buttet.
Nej! Hun er smælderfed!
Hun ligner en jeg kender der hedder Poul.

Der lever en tærte i mit pas.
Der har den ikke meget plads.
Og hvis jeg får lov til at kalde dig Mads,
så vil jeg tilgengæld vanære din bas.

Hvad rimer egentlig på bas?
Dybfryser!

Ål er mennesker.
Paul er ikke en dybfryser!
Hvorfor ikke?

Det godt være hun er lidt tyk.
Ja.

Det var en skam vi aldrig udgav den, jeg tror den ville være blevet et stort hit.

Jeg har lyst til at skrive noget der ikke handler om New Zealand. Toiletpapir er et glimrende emne. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at folk der hænger deres toiletpapir med papiret ind mod væggen gør dette ekskrementsugende produkt mindre tilgængeligt for… brugeren. Du ved at jeg har ret.

Toiletpapir skal hænges så papirflappen vender ud i lokalet. Nemt at få fat på og nemt at rulle ud.

Det var så mit første ikke New Zealandske indlæg skrevet fra New Zealand. Komplet ude i torvene, men forhåbentlig næsten lige så underholdende at læse som at skrive. Damn… det er for længe siden jeg har blogget vrøvl. Vis nåde.

Lige inden jeg falder i søvn, men stadig er vågen, ser jeg en masse underlige ting. Nogle gange fortæller Rosa og jeg hinanden hvad der vandrer forbi vores indre øje – det er ganske underholdende. Jeg vil fortælle hvad jeg så forleden aften, og tolkninger er velkomne:

Et kæmpe løg, der slangede sig i en hængekøje.

En gorillasnemand med en metalbanan.

En hoppende vandmelon med bowlerhat.

En vandflaske der snurrede rundt i slowmotion mens vandet blev slynget ud.

En kængurustylte der hoppede på kængurustylte.

To tvillingepiger, der havde hovedet nedaf og brugte deres rottehalerne som ben.

En packman-pizza der spiste en glasdisk med kødprodukter.

En skabning der var halvt mand og halv vintønde.

Stop nu med at kaste jer selv ud foran togene, DSB har det slemt nok i forvejen. Jeg fandt det her eksempel på et yderst kreativt selvmord i 10 punkter som jeg skrev da jeg var 15 år til et eller andet morsomt skriveprojekt jeg havde gang i:

1. Få fat i en kat.
2. Tag den med hjem.
3. Fjern alle former for madvare fra dit hus.
4. Lås alle døre.
5. Tape brevsprækken til.
6. Luk alle vinduerne.
7. Luk og sluk alle former for ventilation.
8. Tag alt dit tøj af.
9. Sav begge dine ben og arme af. (Hvordan du saver den sidste arm af, bliver dit eget problem)
10. Vent på, at din kat bliver sulten.

Jeg og en ven fandt engang på en masse virkelig klam mad. Vi kaldte restaunranten for Bernhards Bule, navnet fik vi fra en Garfieldstribe. Vi lavede et menukort, og her er det:

Menu:

Drikkevare:
Hvidløgs Milkshake
Senneps Milkshake
Tun-Te

Hovedretter:
Sule vælling
Brunkål med sellerisovs
Frikadeller i æblejuice
Pommesfritter med hvid chokoladeovertræk

Sovs:
Vindruekerneolie, oksekødssaft, oregano, peber, remulade, danskvand citrus, pålægschokolade,
sur piskefløde og sovsekulør. (Med smagsgaranti. Ja, jeg har rent faktisk smagt den! Jeg tror det smagte som at stikke tungen ind i røven på en ræv.)

Dessert:
Hvidkåls Budding
Sko i rom

Morgenmad:
Asparges youghurt
Smør youghurt

Hvis du læser det her, betyder det, at jeg endnu ikke har fået fat i en computer med Internetforbindelse herovre i Irland, og at du netop nu læser en forberedt tekst, jeg skrev inden jeg tog afsted.

Her i Irland, er sikkert interessant at være, og vejret er sandsynligvis rigtig godt, med mindre det ikke er, i hvilket tilfælde, du bør ignorere denne sætning. Irererne er flinke og gæstfrie mennesker tror jeg, hvis de ikke er, så er denne sætning forkert. Dublin er en smuk og interessant by, med mindre den er kedelig og grim.

Send flere penge, med mindre vi har penge nok, i hvilket tilfælde, du naturligvis ikke skal sende flere penge.

Her er brandinstruktionerne fra det hotel vi boede på i Grækenland:

Advice the plan which is in front of you in board where are marked the exits, the corridors, the place of the portable fire engines et.

Ask what the signs mean, where are located at the corridors on each exit, elevators etc.

Follow the instructions, which you are listening. from microphones.

Jeg drømte noget meget mærkeligt. Jeg har drømt designet til den næste generation af mobiltelefoner, nu skal du bare høre…

Telefonen er gul, og ret stor; ca. 7 cm. bred, 14 cm. lang og 2,5 cm. dyb. Knapperne på forsiden er grønne og runde. På bagsiden er der en fordybning i telefonen, der hvor batteriet normalt sidder, og nu kommer det fantastiske!

Dette hul er lukket med et stort stykke skinke, som sidder fast på nogle små plastiskspidser i hvert hjørne af telefonen. Skinkestykket kan åbnes så hulrummet afdækkes, og så skal du fylde rummet med pasta – ellers virker telefonen ikke. Det skal helst være pastaskruer og de skal være kogte. Telefonen bruger pasta i stedet for strøm! Er det ikke fantastisk?

Jeg tror jeg sender forslaget til Nokia.

Fra min gamle notesbog:

Det må være temmelig surt, at komme til WM i fodbold, og skulle spille sin første kamp i Toulouse!